Hjem

VÄSTGÖTASPIDS


Västgötaspidsen er en alsidig hunderace, der elsker at arbejde. Derfor vil man også kunne møde og se västgötaspidsen i forbindelse med forskellige arrangementer og aktiviteter rundt omkring i landet.

Aktiviteter/konkurrencer/arrangementer kunne være:


  • Agility
  • Besøgshund
  • Gåture
  • Hyrdning
  • Lydighed
  • Nosework
  • Rally lydighed
  • Skuer
  • Spor
  • Træf
  • Udstilling



SENESTE NYT!

Træf til forår/sommer i Skanderborg 2023


Vi arbejder på at lave et træf i Skanderborg i løbet af forår/sommer 2023.


Datoen kommer inden længe, men vi håber på, at der kommer nogle input til spændende aktiviteter, og også gerne en overvejelse om, hvis du har tænker på en spændende aktivitet, hvem der skal stå for den - måske endda dig selv.


Området på Vestermølle, som vi kommer til at være på har både mulighed for aktiviteter i skov og åben land, og vi kan lave en kop kaffe, idet vi har adgang til juniorsejlklubben.


Send gerne forslag til aktiviteter til info@vastgotaspids.dk 


Vi håber, at så mange som muligt vil være med.


Venlig hilsen


Arrangementsgruppen






Kære alle,

Rigtig godt nytår.


Jeg håber at du er kommet godt ind i det nye år. Nytårsaften startede med fælles gåtur ved Lykkesholm slot med gode hundevenner og alle 

Klinik for mindre husdyr – Ringe Dyreklinik stod  Det var en stor flok, der bevægede sig afsted på den ca. 5 kilometer lange rute, ad stille veje og skønne skovveje, som dog var lidt mudrede efter al det vand. Men hundene synes det var fantastisk.


Lidt udfordringer med at komme gennem skoven, da et stort træ var knækket ned. Det lod sig gøre at kravle under eller gå udenom for at komme det sidste stykke. Det holdt tørvejr, som jeg synes var det vigtigste. Jeg tænker der var omkring 70-80 hunde med ejere. Så det kan anbefales at gå med, om man bor i fornuftig afstand. Og ellers må man arrangere selv. Jeg kunne se på vores Facebook gruppe Västgötaspids i DK, var der også nogen som havde arrangeret en god gåtur.


Hvem er din hundelivline?

Sidste år mistede jeg en god hundeven. Én som jeg vil betegne som en ansvarlig hundeejer. Hun var syg i mange år, men da timeglasset var ved at løbe ud, fik vi taget hul på samtalen om, hvem der kunne hjælpe, hvis hun skulle på hospitalet, eller noget helt andet.


Så min hundeven, skrev en telefonliste, som jeg fik en kopi af – jeg havde sagt ja til at kunne kontaktes. Og på denne telefonliste, stod hvem de forskellige personer var, hvad de kunne være behjælpelig med. Og jeg har siden hen, så fået læst op hvad man kan og bør gøre, for at sikre sine hunde bedst muligt. Dansk Kennel Klub har lavet en super god artikel, som jeg vil anbefale dig som ansvarlig hundeejer at læse, og ikke mindst tage stilling.


Det er muligt at lave en hundetestamenteaftale, hos Dansk Kennel Klub. Der findes en formular, som skal udfyldes og underskrives. Og så indsendes til DKK. Da vi alle kan have brug for hjælp, så er det også en god idé at spørge sin nabo om de har mulighed for at hjælpe, hvis man er syg og ikke selv kan gå med hunden.


Endelig kan man også have et kort i sin pung/telefon, at man har hunde derhjemme, som er alene hjemme. Dette kort kan også fås ved Dansk Kennel Klub, du kan også få klistermærke hvorpå der står, at du har hund i hjemmet. Vigtig info, hvis der sker noget med dit hus.


Så mit nytårsønske for dine hunde er at du får taget stilling til hvad der skal ske med hunden, hvis der sker noget med dig. Det kan betale sig at have gode hundevenner, som kan og vil hjælpe. Og som også kender dine hunde. Læs mere på nedenstående link.

https://www.dkk.dk/hundeejer/hverdagen-med-hund/har-du-en-hundelivline

 

Mange hilsner

Susanne Rasmussen

Racerepræsentant